Create account

replied 2127d
indeholdes i en siden den tid udgiven lov.

§ 26
Kongen har ret til at lade slå mønt i henhold til loven.

§ 27
Stk. 1.
Regler om ansættelse af tjenestemænd fastsættes ved lov.
1 / 129
replied 2127d
Ingen kan ansættes som tjenestemand uden at have indfødsret. Tjenestemænd, som udnævnes af kongen afgiver en højtidelig forsikring om at ville holde grundloven.
Stk. 2.
Om
replied 2127d
afskedigelse, forflyttelse og pensionering af tjenestemænd fastsættes regler ved lov, jfr. dog herved § 64. Stk. 3. Uden deres samtykke kan de af kongen udnævnte tjenestemænd kun
replied 2127d
forflyttes, når de ikke derved lider tab i de med tjenestemandsstillingen forbundne indtægter, og der gives dem valget mellem sådan forflyttelse og afsked med pension efter de
replied 2127d
almindelige regler.

Kapitel IV

§ 28
Folketinget udgør een forsamling bestående af højst 179 medlemmer, hvoraf 2 medlemmer vælges på Færøerne og 2 i Grønland.

§ 29
Stk.
replied 2127d
1.
Valgret til folketinget har enhver, som har dansk indfødsret, fast bopæl i riget og nået den i stk. 2. omhandlede valgretsalder, medmindre vedkommende er umyndiggjort. Det
replied 2127d
bestemmes ved lov, i hvilket omfang straf og understøttelse, der i lovgivningen betragtes som fattighjælp, medfører tab af valgret.
Stk. 2.
Valgretsalderen er den, som har opnået
replied 2127d
flertal ved folkeafstemning i overensstemmelse med lov af 25. marts 1953. Ændring af den til enhver tid gældende valgretsalder kan ske ved lov. Et af folketinget vedtaget forslag
replied 2127d
til en sådan lov kan først stadfæstes af kongen, når bestemmelsen om ændring af valgretsalderen i overensstemmelse med § 42, stk. 5 har været undergivet en folkeafstemning, der
replied 2127d
ikke har medført bestemmelsens bortfald.

§ 30
Stk. 1.
Valgbar til folketinget er enhver. som har valgret til dette, medmindre vedkommende er straffet for en handling, der i
replied 2127d
almindeligt omdømme gør ham uværdig til at være medlem af folketinget.
Stk. 2.
Tjenestemænd, som vælges til medlemmer af folketinget, behøver ikke regeringens tilladelse til at
replied 2127d
modtage valget.

§ 31
Stk. 1.
Folketingets medlemmer vælges ved almindelige, direkte og hemmelige valg.
Stk. 2.
De nærmere regler for valgrettens udøvelse gives ved valgloven, der
replied 2127d
til sikring af en ligelig repræsentation af de forskellige anskuelser blandt vælgerne fastsætter valgmåden, herunder hvorvidt forholdstalsvalgsmåden skal føres igennem i eller
replied 2127d
uden forbindelse med valg i enkeltmandskredse.
Stk. 3.
Ved den stedlige mandatfordeling skal der tages hensyn til indbyggertal, vælgertal og befolkningstæthed.
Stk. 4.
Ved valgloven
replied 2127d
gives nærmere regler vedrørende valg af stedfortrædere og disses indtræden i folketinget samt angående fremgangsmåden i tilfælde, hvor omvalg måtte blive nødvendigt.
Stk.
replied 2127d
5.
Særlige regler om Grønlands repræsentation i folketinget kan gives ved lov.

§ 32
Stk. 1.
Folketingets medlemmer vælges for fire år.
Stk. 2.
Kongen kan til enhver tid
replied 2127d
udskrive nyvalg med den virkning, at de bestående folketingsmandater bortfalder, når nyvalg har fundet sted. Efter udnævnelse af et nyt ministerium kan valg dog ikke udskrives,
replied 2127d
forinden statsministeren har fremstillet sig for folketringet.
Stk. 3.
Det påhviler statsministeren at foranledige, at nyvalg afholdes inden valgperiodens udløb.
Stk. 4.
Mandaterne
replied 2127d
bortfalder i intet tilfælde, før nyvalg har fundet sted.
Stk. 5.
Der kan ved lov gives særlige regler om færøske og grønlandske folketingsmandaters ikrafttræden og ophør.
Stk.
replied 2127d
6.
Mister et medlem af folketinget sin valgbarhed, bortfalder hans mandat.
Stk. 7.
Ethvert nyt medlem afgiver, når hans valg er godkendt, en højtidelig forsikring om at ville holde
replied 2127d
grundloven.

§ 33
Folketinget afgør selv gyldigheden af sine medlemmers valg samt spørgsmål om, hvorvidt et medlem har mistet sin valgbarhed.

§ 34
Folketinget er ukrænkeligt.
replied 2127d
Enhver, der antaster dets sikkerhed eller frihed, enhver, der udsteder eller adlyder nogen dertil sigtende befaling, gør sig skyldig i højforræderi.

Kapitel V

§ 35
Stk.
replied 2127d
1.
Nyvalgt folketing træder sammen kl. 12 den tolvte søgnedag efter valgdagen, dersom kongen ikke har indkaldt til møde forinden.
Stk. 2.
Straks efter prøvelsen af mandaterne
replied 2127d
sættes folketinget ved valg af formand og næstformand.

§ 36
Stk. 1.
Folketingsåret begynder den første tirsdag i oktober og varer til samme tirsdag det følgende år.
Stk.
replied 2127d
2.
På folketingsts første dag kl. 12 sammentræder medlemmerne til møde, hvor folketinget sættes påny.

§ 37
Folketinget træder sammen på det sted, hvor regeringen har sit
replied 2127d
sæde. I overordentlige tilfælde kan folketinget dog samles andetsteds i riget.

§ 38
Stk. 1.
På det første møde i folketingsåret afgiver statsministeren en redegørelse for
replied 2127d
rigets almindelige stilling og de af regeringen påtænkte foranstaltninger.
Stk. 2.
På grundlag af redegørelsen finder en almindelig forhandling sted.

§ 39
Folketingets formand
replied 2127d
indkalder folketinget til møde med angivelse af dagsorden. Det påhviler formanden at indkalde til møde, når mindst to femtedele af folketingets medlemmer eller statsministeren
replied 2127d
skriftligt fremsætter begæring herom med angivelse af dagsorden.

§ 40
Ministrene har i embeds medfør adgang til folketinget og er berettigede til under forhandlingerne at
replied 2127d
forlange ordet, så ofte de vil, idet de iøvrigt iagttager forretningsordenen. Stemmeret udøver de kun, når de tillige er medlemmer af folketinget.

§ 41
Stk. 1.
Ethvert medlem af
replied 2127d
folketinget er berettiget til at fremsætte forslag til love og andre beslutninger.
Stk. 2.
Et lovforslag kan ikke endeligt vedtages, forinden det tre gange har været forhandlet i
replied 2127d
folketinget.
Stk. 3.
To femtedele af folketingets medlemmer kan overfor formanden begære, at tredie behandling tidligst finder sted tolv søgnedage efter forslagets vedtagelse ved
replied 2127d
anden behandling. Begæringen skal være skriftlig og underskrevet af de deltagende medlemmer. Udsættelse kan dog ikke finde sted, forsåvidt angår forslag til finanslove, tillægsb
replied 2127d
evillingslove, midlertidige bevillingslove, statslånslove, love om meddelelse af indfødsret, love om ekspropriation, love om indirekte skatter samt i påtrængende tilfælde forslag
replied 2127d
til love, hvis ikrafttræden ikke kan udsættes af hensyn til lovens formål.
Stk. 4.
Ved nyvalg og ved folketingsårets udgang bortfalder alle forslag til love og andre beslutninger,
replied 2127d
der ikke forinden er endeligt vedtaget.

§ 42
Stk. 1.
Når et lovforslag er vedtaget af folketinget, kan en trediedel af folketingets medlemmer indenfor en frist af tre søgnedage
replied 2127d
fra forslagets endelige vedtagelse overfor formanden begære folkeafstemning om lovforslaget. Begæringen skal være skriftlig og underskrevet af de deltagende medlemmer.
Stk. 2.
Et
replied 2127d
lovforslag, som kan undergives folkeafstemning, jfr. stk. 6, kan kun i det stk. 7 omhandlede tilfælde stadfæstes af kongen inden udløbet af den i stk. 1 nævnte frist, eller inden
replied 2127d
begæret folkeafstemning har fundet sted.
Stk. 3.
Når det er begæret folkeafstemning om et lovforslag, kan folketinget indenfor en frist af fem søgnedage fra forslagets endelige
replied 2127d
vedtagelse beslutte, at forslaget skal bortfalde.
Stk. 4.
Træffer folketinget ikke beslutning i henhold til stk. 3, skal meddelelse om, at lovforslaget skal prøves ved folkeafstemni
replied 2127d
ng, snarest tilstilles statsministen, der derefter lader lovforslaget bekendtgøre med meddelelse om, at folkeafstemning vil finde sted. Folkeafstemningen iværksættes efter statsmini
replied 2127d
sterens nærmere bestemmelse tidligst tolv og senest atten søgnedage efter bekendtgørelsen.
Stk. 5.
Ved folkeafstemningen stemmes for og imod lovforslaget. Til lovforslagets bortfald
replied 2127d
kræves, at et flertal af de i afstemningen deltagende folketingsvælgere, dog mindst 30 procent af samtlige stemmeberettigede, har stemt mod lovforslaget.
Stk. 6.
Forslag til
replied 2127d
finanslove, tillægsbevillingslove, midlertidge bevillingslove, statslånslove, normeringslove, lønnings- og pensionslove, love om meddelelse af indfødsret, love om ekspropriation,
replied 2127d
love om direkte og indirekte skatter, samt love til gennemførelse af bestående traktatsmæssige forpligtigelser kan ikke undergives folkeafstemning. Det samme gælder forslag til de
replied 2127d
i Par.Par. 8, 9, 10 og 11 omhandlede love såvel som de i § 19 nævnte beslutninger, der måtte være i lovs form, medmindre det for disse sidste ved særlig lov bestemmes, at sådan
replied 2127d
afstemning skal finde sted. For grundlovsændringer gælder reglerne i § 88.
Stk. 7.
I særdeles påtrængende tilfælde kan et lovforslag, som kan undergives folkeafstemning,
replied 2127d
stadfæstes af kongen straks efter dets vedtagelse, når forslaget indeholder bestemmelse herom. Såfremt en trediedel af folketingets medlemmer efter de i stk. 1 omhandlede regler
replied 2127d
begærer folkeafstemning om lovforslaget eller den stadfæstede lov, afholdes sådan folkeafstemning efter foranstående regler. Forkastes loven ved folkeafstemningen, kundgøres
replied 2127d
dette af statsministeren uden unødigt ophold og senest fjorten dage efter folkeafstemningens afholdelse. Fra kundgørelsesdagen er loven bortfaldet.
Stk. 8.
Nærmere regler om
replied 2127d
folkeafstemning, herunder i hvilket omfang folkeafstemning skal finde sted på Færøerne og i Grønland fastsættes ved lov.

§ 43
Ingen skat kan pålægges, forandres eller
replied 2127d
ophæves uden ved lov; ejheller kan noget mandskab udskrives eller noget statslån optages uden ifølge lov.

§ 44
Stk. 1.
Ingen udlænding kan få indfødsret uden ved lov.
Stk.
replied 2127d
2.
Om udlændinges adgang til at blive ejere af fast ejendom fastsættes regler ved lov.

§ 45
Stk. 1.
Forslag til finanslov for det kommende finansår skal fremsættes for folketing
replied 2127d
et senest fire måneder før finansårets begyndelse.
Stk. 2.
Kan behandlingen af finanslovforslaget for det kommende finansår ikke forventes tilendebragt inden finansårets begyndels
replied 2127d
e, skal forslag til en midlertidig bevillingslov fremsættes for folketinget.

§ 46
Stk. 1.
Forinden finansloven eller en midlertidig bevillingslov er vedtaget af folketinget, må
replied 2127d
skatterne ikke opkræves.
Stk. 2.
Ingen udgift må afholdes uden hjemmel i den af folketinget vedtagne finanslov eller i en af folketinget vedtaget tillægsbevillingslov eller
replied 2127d
midlertidig bevillingslov.

§ 47
Stk. 1.
Statsregnskabet skal fremlægges for folketinget senest seks måneder efter finansårets udløb.
Stk. 2.
Folketinget vælger et antal
replied 2127d
revisorer. Disse gennemgår det årlige statsregnskab og påser, at samtlige statens indtægter er opført deri, og at ingen udgift er afholdt uden hjemmel i finansloven eller anden
replied 2127d
bevillingslov. De kan fordre sig alle fornødne oplysninger og aktstykker meddelt. De nærmere regler for revisorernes antal og virksomhed fastsættes ved lov.
Stk. 3.
Statsregnskabet
replied 2127d
med revisorernes bemærkninger forelægges folketinget til beslutning.

§ 48
Folketinget fastsætter selv sin forretningsorden, der indeholder de nærmere bestemmelser vedrørende
replied 2127d
forretningsgang og ordenens opretholdelse.

§ 49
Folketingets møder er offentlige. Formanden eller det i forretningsordenen bestemte antal medlemmer eller en minister kan dog
replied 2127d
forlange, at alle uvedkommende fjernes, hvorpå det uden forhandling afgøres, om sagen skal forhandles i et offentligt eller lukket møde.

§ 50
Folketinget kan kun tage beslutning,
replied 2127d
når over halvdelen af medlemmerne er tilstede og deltager i afstemningen.

§ 51
Folketinget kan nedsætte kommissioner af sine medlemmer til at undersøge almenvigtige sager.
replied 2127d
Kommissionerne er berettigede til at fordre skriftlige eller mundtlige oplysninger såvel af private som af offentlige mundigheder.

§ 52
Folketingets valg af medlemmer til kommissio
replied 2127d
ner og hverv sker efter forholdstal.

§ 53
Ethvert medlem af folketinget kan med dettes samtykke bringe ethvert offentligt anliggende under forhandling og derom æske ministrenes
replied 2127d
forklaring.

§ 54
Andragender kan kun overgives til folketinget ved et af dettes medlemmer.

§ 55
Ved lov bestemmes, at folketinget vælger en eller to personer, der ikke er
replied 2127d
medlemmer af folketinget, til at have indseende med statens civile og militære forvaltning.

§ 56
Folketingsmedlemmerne er ene bundet ved deres overbevisning og ikke ved nogen
replied 2127d
forskrift af deres vælgere.

§ 57
Intet medlem af folketinget kan uden dettes samtykke tiltales eller underkastes fængsling af nogen art, med mindre han er grebet på fersk
replied 2127d
gerning. For sine ytringer i folketinget kan intet af dets medlemmer uden folketingets samtykke drages til ansvar udenfor samme.

§ 58
Folketingets medlemmer oppebærer et vederlag,
replied 2127d
hvis størrelse fastsættes ved valgloven.

Kapitel VI

§ 59
Stk. 1.
Rigsretten består af indtil 15 af de efter embedsalder ældste ordentlige medlemmer af rigets øverste domstol
replied 2127d
og et tilsvarende antal af folketinget efter forholdstal for 6 år valgte medlemmer. For hver af de valgte vælges en eller flere stedfortrædere. Folketingets medlemmer kan ikke
replied 2127d
vælges til eller virke som medlemmer af rigsretten. Kan i et enkelt tilfælde nogle af den øverste domstols medlemmer ikke deltage i sagens behandling og påkendelse, fratræder et
replied 2127d
tilsvarende antal af de af folketinget sidst valgte rigsretmedlemmer.
Stk. 2.
Retten vælger selv sin formand af sin midte.
Stk. 3.
Er sag rejst ved rigsretten, beholder de af
replied 2127d
folketinget valgte medlemmer deres sæde i retten for denne sags vedkommende, selvom det tidsrum, for hvilket de er valgt udløber.
Stk. 4.
Nærmere regler om rigsretten fastsættes
replied 2127d
ved lov.

§ 60
Stk. 1.
Rigsretten påkender de af kongen eller folketinget mod ministrene anlagte sager.
Stk. 2.
For rigsretten kan kongen med folketingets samtykke lade også andre
replied 2127d
tiltale for forbrydelser, som han finder særdeles farlige for staten.

§ 61
Den dømmende magts udøvelse kan kun ordnes ved lov. Særdomstole med dømmende myndighed kan ikke
replied 2127d
nedsættes.

§ 62
Retsplejen skal stedse holdes adskilt fra forvaltningen. Regler herom fastsættes ved lov.

§ 63
Stk. 1.
Domstolene er berettigede til at påkende ethvert
replied 2127d
spørgsmål om øvrighedsmyndighedens grænser. Den, der vil rejse sådant spørgsmål, kan dog ikke ved at bringe sagen for domstolene unddrage sig fra foreløbig at efterkomme
replied 2127d
øvrighedens befaling.
Stk. 2.
Påkendelse af spørgsmål om øvrighedsmyndighedens grænser kan ved lov henlægges til en eller flere forvaltningsdomstole, hvis afgørelse dog skal
replied 2127d
kunne prøves ved rigets øverste domstol. De nærmere regler herom fastsættes ved lov.

§ 64
Dommerne har i deres kald alene at rette sig efter loven. De kan ikke afsættes uden
replied 2127d
ved dom, ejheller forflyttes mod deres ønske, uden for de tilfælde, hvor en omordning af domstolene fidner sted. Dog kan den dommer der er fyldt sit 65. år, afskediges, men uden
replied 2127d
tab af indtægter indtil det tidspunkt, til hvilket han skulle være afskediget på grund af alder.

§ 65
Stk. 1.
I retsplejen gennemføres offentlighed og mundtlighed i videst
replied 2127d
muligt omfang.
Stk. 2.
I strafferetsplejen skal lægmænd medvirke. Det fastsættes ved lov, i hvilke sager og under hvilke former denne medvirken skal finde sted, herunder i hvilke
replied 2127d
sager nævninge skal medvirke.

Kapitel VII

§ 66
Folkekirkens forfatning ordnes ved lov.

§ 67
Borgerne har ret til at forene sig i samfund for at dyrke Gud på den måde, der
replied 2127d
stemmer med deres overbevisning, dog at intet læres eller foretages, som strider mod sædeligheden eller den offentlige orden.

§ 68
Ingen er pligtig at yde personlige bidrag til
replied 2127d
nogen anden gudsdyrkelse en den, som er hans egen.

§ 69
De fra folkekirken afvigende trossamfunds forhold ordnes nærmere ved lov.

§ 70
Ingen kan på grund af sin trosbekendelse
replied 2127d
eller afstamning berøves adgang til den fulde nydelse af borgerlige og politiske rettigheder eller unddrage sig opfyldelsen af nogen almindelig borgerpligt.

Kapitel VIII

§ 71
Stk.
replied 2127d
1.
Den personlige frihed er ukrænkelig. Ingen dansk borger kan på grund af sin politiske eller religiøse overbevisning eller sin afstamning underkastes nogen form for frihedsberøv
replied 2127d
else.
Stk. 2.
Frihedsberøvelse kan kun finde sted med hjemmel i loven.
Stk. 3.
Enhver der anholdes, skal inden 24 timer stilles for en dommer. Hvis den anholdte ikke straks sættes
replied 2127d
på fri fod, skal dommeren ved en af grunde ledsaget kendelse, der afsiges snarest muligt og senest inden tre dage, afgøre, om han skal fængsles, og hvis han kan løslades mod
replied 2127d
sikkerhed, bestemmes dennes art og størrelse. Denne bestemmelse kan for Grønlands vedkommende fraviges ved lov, forsåvidt dette efter de stedlige forhold må anses for påkrævet.
replied 2127d
Stk. 4.
Den kendelse, som dommeren afsiger, kan af vedkommende straks særskilt indbringes for højere ret.
Stk. 5.
Ingen kan underkastes varetægtsfængsel for en forseelse, som kun
replied 2127d
kan medføre straf af bøde eller hæfte.
Stk. 6.
Udenfor strafferetsplejen skal lovligheden af en frihedsberøvelse, der ikke er besluttet i en dømmende myndighed, og som ikke har
replied 2127d
hjemmel i lovgivningen om udlændinge, på begæring af den, der er berøvet sin frihed, eller den, der handler på hans vegne, forelægges de almindelige domstole eller anden
replied 2127d
dømmende myndighed til prøvelse.
Stk. 7.
Behandlingen af de i stk. 6. nævnte personer undergives et af folketinget valgt tilsyn, hvortil de pågældende skal have adgang til at
replied 2127d
rette henvendelse.

§ 72
Boligen er ukrænkelig. Husundersøgelser, beslaglæggelse og undersøgelse af breve og andre papirer samt brud på post-, telegraf- og telefonhemmeligheden
replied 2127d
må, hvor ingen lov hjemler en særegen undtaglse, alene ske efter en retskendelse.

§ 73
Stk. 1.
Ejendomsretten er ukrænkelig. Ingen kan tilpligtes at afstå sin ejendom, uden hvor
replied 2127d
almenvellet kræver det. Det kan kun ske ifølge lov og mod fuldstændig erstatning.
Stk. 2.
Når et lovforslag vedrørende ekspropriationen af ejendom er vedtaget, kan en trediedel
replied 2127d
af folketingets medlemmer indenfor en frist af tre søgnedage fra forslagets endelige vedtagelse kræve, at det først indstilles til kongelig stadfæstelse, når nyvalg til folketing
replied 2127d
et har fundet sted, og forslaget påny er vedtaget af det derefter sammentrædende folketing.
Stk. 3.
Ethvert spørgsmål om ekspropriationsaktens lovlighed og erstatningens størrelse
replied 2127d
kan ved lov henlægges til domstole oprettet i dette øjemed.

§ 74
Alle indskrænkninger i den fri og lige adgang til erhverv, som ikke er begrundede i det almene vel, skal hæves
replied 2127d
ved lov.

§ 75
Stk. 1.
Til fremme af almenvellet bør det tilstræbes, at enhver arbejdsduelig borger har mulighed for at arbejde på vilkår, der betrygger hans tilværelse.
Stk.
replied 2127d
2.
Den, der ikke kan ernære sig eller sine, og hvis forsørgelse ikke påhviler nogen anden, er berettiget til hjælp af det offentlige, dog mod at underkaste sig de forpligtigelser,
replied 2127d
som loven herom byder.

§ 76
Alle børn i den undervisningspligtige alder har ret til fri undervisning i folkeskolen. Forældre eller værger, der selv sørger for, at børnene får
replied 2127d
en undervisning, der kan stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, er ikke pligtige at lade børnene undervise i folkeskolen.

§ 77
Enhver er berettiget til på
replied 2127d
tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene. Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde på ny indføres.

§ 78
Stk.
replied 2127d
1.
Borgerne har ret til uden forudgående tilladelse at danne foreninger i ethvert lovligt øjemed.
Stk. 2.
Foreninger, der virker eller søger at opnå deres mål ved vold, anstiftel
replied 2127d
se af vold eller lignende strafbar påvirkning af anderledes tænkene, bliver at opløse ved dom.
Stk. 3.
Ingen forening kan opløses ved en regeringsforanstaltning. Dog kan en
replied 2127d
forening foreløbig forbydes, men der skal da straks anlægges sag imod den til dens opløsning.
Stk. 4.
Sager om opløsning af politiske foreninger skal uden særlig tilladelse kunne
replied 2127d
indbringes for rigets øverste domstol.
Stk. 5.
Opløsningens retsvirkninger fastsættes nærmere ved lov.

§ 79
Borgerne har ret til uden forudgående tilladelse at samle sig
replied 2127d
ubevæbnede. Offentlige forsamlinger har politiet ret til at overvære. Forsamlinger under åben himmel kan forbydes, når der af dem kan befrygtes fare for den offentlige fred.

§
replied 2127d
80
Ved opløb må den væbnede magt, når den ikke angribes, kun skride ind, efter at mængden tre gange i kongens og lovens navn forgæves er opfordret til at skilles.

§ 81
Enhver
replied 2127d
våbenfør mand er forpligtiget til med sin person at bidrage til fædrelandets forsvar efter de nærmere bestemmelser, som loven foreskriver.

§ 82
Kommunernes ret til under statens
replied 2127d
tilsyn selvstændigt at styre deres anliggender ordnes ved lov.

§ 83
Enhver i lovgivningen til adel, titel og rang knyttet forret er afskaffet.

§ 84
Intet len, stamhus, fideikommi
replied 2127d
sgods eller andet familiefideikommis kan for fremtiden oprettes.

§ 85
For forsvarsmagten er de i §§ 71, 78 og 79 givne bestemmelser kun anvendelige med de indskrænkninger, der
replied 2127d
følger af de militære loves forskrifter.

Kapitel IX

§ 86
Valgretsalderen til de kommunale råd og menighedsrådene er den for valg til folketinget til enhver tid gældende. For
replied 2127d
Færøernes og Grønlands vedkommende fastsættes valgretsalderen til de kommunale råd og menighedsrådene ved lov eller i henhold til lov.

§ 87
Islandske statsborgere, der i
replied 2127d
medfør af loven om ophævelse af dansk-islandsk forbundslov m.m. nyder lige ret med danske statsborgere, bevarer de i grundloven hjemlede rettigheder, der er knyttede til dansk
replied 2127d
indfødsret.

Kapitel X

§ 88
Vedtager folketinget et forslag til en ny grundlovsbestemmelse, og regeringen vil fremme sagen, udskrives nyvalg til folketinget. Vedtages forslaget i
replied 2127d
uændret skikkelse af det efter valget følgende folketing, bliver det inden et halvt år efter den endelige vedtagelse at forelægge folketingsvælgerne til godkendelse eller
replied 2127d
forkastelse ved direkte afstemning. De nærmere regler for denne afstemning fastsættes ved lov. Har et flertal af de i afstemningen deltagende og mindst 40 pct. af samtlige stemmeber
replied 2127d
ettigede afgivet deres stemme for folketingets beslutning, og stadfæstes denne af kongen, er den grundlov.

Kapitel XI

§ 89
Denne grundlov træder i kraft straks. Dog vedbliver den
replied 2127d
i henhold til Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1915 med ændringer af 10 september 1920 senest valgte rigsdag at bestå, indtil nyvalg har fundet sted i overensstemmelse med
replied 2127d
reglerne i Kapitel IV. Indtil nyvalg har fundet sted, forbliver de i Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1915 med ændringer af 10. september 1920 for rigsdagen fastsatte bestemmelser
replied 2127d
i kraft.



Copied from: http://grundloven.dk
1
2,000
replied 2127d
I am lutheran, so i could be the new king.
2
1
replied 2127d
great 😂 one challenge: you have to be reborn in that family 😀
replied 2127d
they can adopt me any time. i will even call them papa and mama.
1
555
replied 2127d
Haha. I wonder if it would really be nice to be in such family. You can't do anything with it being written in the news papers the day after. You can't simply walk freely like regular
replied 2127d
people do.
1
555


About Privacy Terms Stats