Create account

replied 2125d
Kommissionerne er berettigede til at fordre skriftlige eller mundtlige oplysninger såvel af private som af offentlige mundigheder.

§ 52
Folketingets valg af medlemmer til kommissio
1 / 66
replied 2125d
ner og hverv sker efter forholdstal.

§ 53
Ethvert medlem af folketinget kan med dettes samtykke bringe ethvert offentligt anliggende under forhandling og derom æske ministrenes
replied 2125d
forklaring.

§ 54
Andragender kan kun overgives til folketinget ved et af dettes medlemmer.

§ 55
Ved lov bestemmes, at folketinget vælger en eller to personer, der ikke er
replied 2125d
medlemmer af folketinget, til at have indseende med statens civile og militære forvaltning.

§ 56
Folketingsmedlemmerne er ene bundet ved deres overbevisning og ikke ved nogen
replied 2125d
forskrift af deres vælgere.

§ 57
Intet medlem af folketinget kan uden dettes samtykke tiltales eller underkastes fængsling af nogen art, med mindre han er grebet på fersk
replied 2125d
gerning. For sine ytringer i folketinget kan intet af dets medlemmer uden folketingets samtykke drages til ansvar udenfor samme.

§ 58
Folketingets medlemmer oppebærer et vederlag,
replied 2125d
hvis størrelse fastsættes ved valgloven.

Kapitel VI

§ 59
Stk. 1.
Rigsretten består af indtil 15 af de efter embedsalder ældste ordentlige medlemmer af rigets øverste domstol
replied 2125d
og et tilsvarende antal af folketinget efter forholdstal for 6 år valgte medlemmer. For hver af de valgte vælges en eller flere stedfortrædere. Folketingets medlemmer kan ikke
replied 2125d
vælges til eller virke som medlemmer af rigsretten. Kan i et enkelt tilfælde nogle af den øverste domstols medlemmer ikke deltage i sagens behandling og påkendelse, fratræder et
replied 2125d
tilsvarende antal af de af folketinget sidst valgte rigsretmedlemmer.
Stk. 2.
Retten vælger selv sin formand af sin midte.
Stk. 3.
Er sag rejst ved rigsretten, beholder de af
replied 2125d
folketinget valgte medlemmer deres sæde i retten for denne sags vedkommende, selvom det tidsrum, for hvilket de er valgt udløber.
Stk. 4.
Nærmere regler om rigsretten fastsættes
replied 2125d
ved lov.

§ 60
Stk. 1.
Rigsretten påkender de af kongen eller folketinget mod ministrene anlagte sager.
Stk. 2.
For rigsretten kan kongen med folketingets samtykke lade også andre
replied 2125d
tiltale for forbrydelser, som han finder særdeles farlige for staten.

§ 61
Den dømmende magts udøvelse kan kun ordnes ved lov. Særdomstole med dømmende myndighed kan ikke
replied 2125d
nedsættes.

§ 62
Retsplejen skal stedse holdes adskilt fra forvaltningen. Regler herom fastsættes ved lov.

§ 63
Stk. 1.
Domstolene er berettigede til at påkende ethvert
replied 2125d
spørgsmål om øvrighedsmyndighedens grænser. Den, der vil rejse sådant spørgsmål, kan dog ikke ved at bringe sagen for domstolene unddrage sig fra foreløbig at efterkomme
replied 2125d
øvrighedens befaling.
Stk. 2.
Påkendelse af spørgsmål om øvrighedsmyndighedens grænser kan ved lov henlægges til en eller flere forvaltningsdomstole, hvis afgørelse dog skal
replied 2125d
kunne prøves ved rigets øverste domstol. De nærmere regler herom fastsættes ved lov.

§ 64
Dommerne har i deres kald alene at rette sig efter loven. De kan ikke afsættes uden
replied 2125d
ved dom, ejheller forflyttes mod deres ønske, uden for de tilfælde, hvor en omordning af domstolene fidner sted. Dog kan den dommer der er fyldt sit 65. år, afskediges, men uden
replied 2125d
tab af indtægter indtil det tidspunkt, til hvilket han skulle være afskediget på grund af alder.

§ 65
Stk. 1.
I retsplejen gennemføres offentlighed og mundtlighed i videst
replied 2125d
muligt omfang.
Stk. 2.
I strafferetsplejen skal lægmænd medvirke. Det fastsættes ved lov, i hvilke sager og under hvilke former denne medvirken skal finde sted, herunder i hvilke
replied 2125d
sager nævninge skal medvirke.

Kapitel VII

§ 66
Folkekirkens forfatning ordnes ved lov.

§ 67
Borgerne har ret til at forene sig i samfund for at dyrke Gud på den måde, der
replied 2125d
stemmer med deres overbevisning, dog at intet læres eller foretages, som strider mod sædeligheden eller den offentlige orden.

§ 68
Ingen er pligtig at yde personlige bidrag til
replied 2125d
nogen anden gudsdyrkelse en den, som er hans egen.

§ 69
De fra folkekirken afvigende trossamfunds forhold ordnes nærmere ved lov.

§ 70
Ingen kan på grund af sin trosbekendelse
replied 2125d
eller afstamning berøves adgang til den fulde nydelse af borgerlige og politiske rettigheder eller unddrage sig opfyldelsen af nogen almindelig borgerpligt.

Kapitel VIII

§ 71
Stk.
replied 2125d
1.
Den personlige frihed er ukrænkelig. Ingen dansk borger kan på grund af sin politiske eller religiøse overbevisning eller sin afstamning underkastes nogen form for frihedsberøv
replied 2125d
else.
Stk. 2.
Frihedsberøvelse kan kun finde sted med hjemmel i loven.
Stk. 3.
Enhver der anholdes, skal inden 24 timer stilles for en dommer. Hvis den anholdte ikke straks sættes
replied 2125d
på fri fod, skal dommeren ved en af grunde ledsaget kendelse, der afsiges snarest muligt og senest inden tre dage, afgøre, om han skal fængsles, og hvis han kan løslades mod
replied 2125d
sikkerhed, bestemmes dennes art og størrelse. Denne bestemmelse kan for Grønlands vedkommende fraviges ved lov, forsåvidt dette efter de stedlige forhold må anses for påkrævet.
replied 2125d
Stk. 4.
Den kendelse, som dommeren afsiger, kan af vedkommende straks særskilt indbringes for højere ret.
Stk. 5.
Ingen kan underkastes varetægtsfængsel for en forseelse, som kun
replied 2125d
kan medføre straf af bøde eller hæfte.
Stk. 6.
Udenfor strafferetsplejen skal lovligheden af en frihedsberøvelse, der ikke er besluttet i en dømmende myndighed, og som ikke har
replied 2125d
hjemmel i lovgivningen om udlændinge, på begæring af den, der er berøvet sin frihed, eller den, der handler på hans vegne, forelægges de almindelige domstole eller anden
replied 2125d
dømmende myndighed til prøvelse.
Stk. 7.
Behandlingen af de i stk. 6. nævnte personer undergives et af folketinget valgt tilsyn, hvortil de pågældende skal have adgang til at
replied 2125d
rette henvendelse.

§ 72
Boligen er ukrænkelig. Husundersøgelser, beslaglæggelse og undersøgelse af breve og andre papirer samt brud på post-, telegraf- og telefonhemmeligheden
replied 2125d
må, hvor ingen lov hjemler en særegen undtaglse, alene ske efter en retskendelse.

§ 73
Stk. 1.
Ejendomsretten er ukrænkelig. Ingen kan tilpligtes at afstå sin ejendom, uden hvor
replied 2125d
almenvellet kræver det. Det kan kun ske ifølge lov og mod fuldstændig erstatning.
Stk. 2.
Når et lovforslag vedrørende ekspropriationen af ejendom er vedtaget, kan en trediedel
replied 2125d
af folketingets medlemmer indenfor en frist af tre søgnedage fra forslagets endelige vedtagelse kræve, at det først indstilles til kongelig stadfæstelse, når nyvalg til folketing
replied 2125d
et har fundet sted, og forslaget påny er vedtaget af det derefter sammentrædende folketing.
Stk. 3.
Ethvert spørgsmål om ekspropriationsaktens lovlighed og erstatningens størrelse
replied 2125d
kan ved lov henlægges til domstole oprettet i dette øjemed.

§ 74
Alle indskrænkninger i den fri og lige adgang til erhverv, som ikke er begrundede i det almene vel, skal hæves
replied 2125d
ved lov.

§ 75
Stk. 1.
Til fremme af almenvellet bør det tilstræbes, at enhver arbejdsduelig borger har mulighed for at arbejde på vilkår, der betrygger hans tilværelse.
Stk.
replied 2125d
2.
Den, der ikke kan ernære sig eller sine, og hvis forsørgelse ikke påhviler nogen anden, er berettiget til hjælp af det offentlige, dog mod at underkaste sig de forpligtigelser,
replied 2125d
som loven herom byder.

§ 76
Alle børn i den undervisningspligtige alder har ret til fri undervisning i folkeskolen. Forældre eller værger, der selv sørger for, at børnene får
replied 2125d
en undervisning, der kan stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, er ikke pligtige at lade børnene undervise i folkeskolen.

§ 77
Enhver er berettiget til på
replied 2125d
tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene. Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde på ny indføres.

§ 78
Stk.
replied 2125d
1.
Borgerne har ret til uden forudgående tilladelse at danne foreninger i ethvert lovligt øjemed.
Stk. 2.
Foreninger, der virker eller søger at opnå deres mål ved vold, anstiftel
replied 2125d
se af vold eller lignende strafbar påvirkning af anderledes tænkene, bliver at opløse ved dom.
Stk. 3.
Ingen forening kan opløses ved en regeringsforanstaltning. Dog kan en
replied 2125d
forening foreløbig forbydes, men der skal da straks anlægges sag imod den til dens opløsning.
Stk. 4.
Sager om opløsning af politiske foreninger skal uden særlig tilladelse kunne
replied 2125d
indbringes for rigets øverste domstol.
Stk. 5.
Opløsningens retsvirkninger fastsættes nærmere ved lov.

§ 79
Borgerne har ret til uden forudgående tilladelse at samle sig
replied 2125d
ubevæbnede. Offentlige forsamlinger har politiet ret til at overvære. Forsamlinger under åben himmel kan forbydes, når der af dem kan befrygtes fare for den offentlige fred.

§
replied 2125d
80
Ved opløb må den væbnede magt, når den ikke angribes, kun skride ind, efter at mængden tre gange i kongens og lovens navn forgæves er opfordret til at skilles.

§ 81
Enhver
replied 2125d
våbenfør mand er forpligtiget til med sin person at bidrage til fædrelandets forsvar efter de nærmere bestemmelser, som loven foreskriver.

§ 82
Kommunernes ret til under statens
replied 2125d
tilsyn selvstændigt at styre deres anliggender ordnes ved lov.

§ 83
Enhver i lovgivningen til adel, titel og rang knyttet forret er afskaffet.

§ 84
Intet len, stamhus, fideikommi
replied 2125d
sgods eller andet familiefideikommis kan for fremtiden oprettes.

§ 85
For forsvarsmagten er de i §§ 71, 78 og 79 givne bestemmelser kun anvendelige med de indskrænkninger, der
replied 2125d
følger af de militære loves forskrifter.

Kapitel IX

§ 86
Valgretsalderen til de kommunale råd og menighedsrådene er den for valg til folketinget til enhver tid gældende. For
replied 2125d
Færøernes og Grønlands vedkommende fastsættes valgretsalderen til de kommunale råd og menighedsrådene ved lov eller i henhold til lov.

§ 87
Islandske statsborgere, der i
replied 2125d
medfør af loven om ophævelse af dansk-islandsk forbundslov m.m. nyder lige ret med danske statsborgere, bevarer de i grundloven hjemlede rettigheder, der er knyttede til dansk
replied 2125d
indfødsret.

Kapitel X

§ 88
Vedtager folketinget et forslag til en ny grundlovsbestemmelse, og regeringen vil fremme sagen, udskrives nyvalg til folketinget. Vedtages forslaget i
replied 2125d
uændret skikkelse af det efter valget følgende folketing, bliver det inden et halvt år efter den endelige vedtagelse at forelægge folketingsvælgerne til godkendelse eller
replied 2125d
forkastelse ved direkte afstemning. De nærmere regler for denne afstemning fastsættes ved lov. Har et flertal af de i afstemningen deltagende og mindst 40 pct. af samtlige stemmeber
replied 2125d
ettigede afgivet deres stemme for folketingets beslutning, og stadfæstes denne af kongen, er den grundlov.

Kapitel XI

§ 89
Denne grundlov træder i kraft straks. Dog vedbliver den
replied 2125d
i henhold til Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1915 med ændringer af 10 september 1920 senest valgte rigsdag at bestå, indtil nyvalg har fundet sted i overensstemmelse med
replied 2125d
reglerne i Kapitel IV. Indtil nyvalg har fundet sted, forbliver de i Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1915 med ændringer af 10. september 1920 for rigsdagen fastsatte bestemmelser
replied 2125d
i kraft.



Copied from: http://grundloven.dk
1
2,000
replied 2125d
I am lutheran, so i could be the new king.
2
1
replied 2124d
great 😂 one challenge: you have to be reborn in that family 😀
replied 2124d
they can adopt me any time. i will even call them papa and mama.
1
555
replied 2124d
Haha. I wonder if it would really be nice to be in such family. You can't do anything with it being written in the news papers the day after. You can't simply walk freely like regular
replied 2124d
people do.
1
555


About Privacy Terms Stats